Nu glider jeg saa jævnt af Sted -
Dag ud! Dag ind!
og jager ej paa kryds og kvær;
ti jeg har faaet Medbørsvind.

Hvor godt at tage sit Parti,
mens Blod er ungt og Ryg har Marv!
Dog ingen véd sig ganske fri
for det, som kaldes Kains Arv.

Den Dag kan gry, da Blod faar Ild,
da Rygrads-Marven er i Drift,
trods alt, hvad man har svoret højt
i Ord, i Tanker og i Skrift.

Kan ské en Dag med Flammesol,
kan ské en bange, duftsød Kvæld,
at Kain en ubevogtet Stund
sin blide Broder slaar ihjæl.

— Dog nu jeg glider jævnt af Sted
Dag ud! Dag ind!
og styrer sikkert mod mit Maal
i Vinterlys, ved Lygteskin.