Hvordan er jeg kommen for Skade
i Vers, der var ment som min Skæmts
naiveste Antoniade,

at brænde Haanden saa slemt
paa Krudt, uforsigtig gemt,
og stilles paa offenlig Gade

forladt, uden Maskepi
med et eneste usselt Parti
og et Par af de angrebne Blade?

Og Fortovspøblen ler
og tænker, at Galgenmodet
er stegen en Galning til Ho'det.

Ak nej, det er ikke Modet,
men Kræfters Tilbagetrængning,
der uventet voldte en Sprængning.

De Mænd af Tilbagegangslinjen,
som bød os græde ved Pinjen -
nu hænger jeg dem i Pinjen.

Her er, hvad jeg sildig nægter,
en Dynge raadne Lægter
til Trappe for kommende Slægter.

Og alt, hvad der findes af stemplet
og ustemplet Kvæg i Templet,
forenes om Fremtidsexemplet.

De samme Drifter jeg møder
hos Fri og hos Underkøbte,
saa vel hos Døbte som Jøder.

Før spiste Svinene Jøden,
men nu gaar det ud over Svinet.
Dog Racen blir uforfinet.

I Hjærtet den lurende Grumhed,
i Panden den hornede Dumhed,
i alle Sjælene — Stumhed!