Hvor finder jeg Glemselens Lethe?
Jeg drømmer om mine Løver:
de ønsker at blive redte.

Ak Menneskeaanden, den fri,
ser sig — som hedensk Røver -
korsfæstet imellem to Løver.

Det slog mig, naar Dagen var bleg:
vi lever midt i den viltreste
Fortids-Verden af Eg.

Her slentrer vel ikke Skytten
i sine Hjorteskinds Bukser.
Her stamper Grossererens Fukser.

I Vildsvin og Kvæg udi Skoven!
I Jægere, Yankeer, Hjorte
med lange Horn og med korte!

I Bygmestre, Savværks-Konger,
Sagførere — levende Unger
af Plovpenning og Ole Hunger!

I Halvdyr kun halvt i Bur,
hvis oprørte, vilde Natur
gør Danmarks Land til et Skur -

det er dog den indfødte Stamme.
Og trods vore gode Mødre
blev Brødrene altid de samme.

Her slaas man med fraadende Munde
for Aandens Skyld og for Brødet
som uvorne Slagterhunde.

Vort Løvepoliti
mod landstrygersk Poesi
indmurer mig i et Parti.

Slaa Mønt og lav Partier!
Men Trefoden, maa I vide,
er altid den tredie Side.

Man opæder frejdig de svage.
Men det skal være mit Mærke:
fra nu vil jeg slaas med de stærke

og gaa dem efter i Sømmen
og afsløre Rovdyrdriften
og deres Nedfald fra Drømmen.