Den lille Hassan med de skæve Ben
skrev til mig: „Grunde har jeg ti for Ãn
til ej at trykke Deres bog. For Resten
den bedste er: jeg har endnu ej læst 'en"

Den lille Hassan skrev for anden Gang:
Jeg læser nu, men ak min Tid er trang,
og Overvejelsen er svær og sen
af Grunde, hvoraf jeg har ti for Ãn."

Det samme Retsind og de samme Ben!
Et Fjerdingaar gik hen, og tredje Gang
kom Brev med Hassans Haand: „Jeg maa beklage -

Jeg kunde rose Et, et Andet vrage,
men sender her det hele Værk tilbage
i Tavshed ... Grunde har jeg ti for Ãn!"