Jeg trykked dine hvide Hænder
og kyssed din Mund
for første Gang.
En dvælende lang
lyksalig Stund!

Sejersforvoven
holdt jeg dig fast mod mit Bryst.

Vinden sused igennem Skoven
blæstlun, med Duft
af Planternes Modnen i Høst;
mens nede i Kløften
en Kilde blinked
som sølvhvidt Krystal.

Jeg sansede ikke.
Det var mig nok
dine Læbers Kys,
dine Øjnes Glans at drikke.

Man taler om flammende Blikke -
Dit mørke Blik
vided sig, ebbed
som smæltet Metal.

Det var første Gang,
mit Blod saa ungt.

Jeg kyssed dig atter
saa trykkende tæt.
Det var Graad, det var Latter,
var Klage, var Sang.
Mit Hjærte blev let,
mens mit Hoved gled tungt
til dit Bryst.
Og jeg tror, at jeg helst havde grædt.