Fattige Kvinder parvis,
de venter ved Parkens Bænke
i Aftenen under Løvet
den Skærv, du vil dem skænke.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Armoden fylder hver Korsvej,
Menneskesøn, med Snarer,
mens fjærnt Orkestret taler
om Vold og Janitscharer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Hør hvor Øboen hæver
sin Stemme — som en Kvinde,
hvis skønne Bryst bevæges
og gløder dybest inde.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Saa falder Natteregnen
til sidst i dunkle Alleer.
Skønjomfru, gul og rynket,
gaar hjem med gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Og led du af ingen Skade,
men blev du en Drømmer og Seer,
da maa du som alle andre
gaa hjem med de gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!