En Muse i Ægteskab!
Hun rejste sig vred fra sin Trefod.
Jeg har jo min vante Stab.

Her fulgte en hensynsløs Blotning
af hendes Legemspartier -
hvorom jeg hellere tier.

Dog maa jeg tilføje dette,
som undrer en udenbysk,
at Frøknen trods alt er kysk.

Hun lever saa koldblodig
paa Sjølunds fagre Ø
og er baade Mø og modig.

Hun er en aandig Person,
og det er Frejas Sal
og lutter Affektation.

Et Stykke blank Kultur,
om ikke just poetisk,
men ligesom legemsmagnetisk.

Hun er det sikre Nul,
det altid manglende Vid
i denne Blaastrømpe-Tid.

Endskønt jeg var Hedning selv
og hun af Fritænkerslægt,
hun syntes mig defekt.

Jeg skrev paa Timen et Vers
til Fritænker-Patronatet,
ak, vore Mænd fra Halvfjers,

der fandt Poesiens Guld
og stak det i Støvlen som Kul
til Kamp i et Grævlingehul.