Det regned i Nat, den brune Sti
er fast og fri for Støv.
Der hænger fuldt af Draaber i
Hvidtjørnehækkens Løv.

Mens skiferfarvede Skylag ned
over Himlen tones blidt,
staar Skoven i sin grønne Fred
og drømmer, tung, om sit.

Jeg gaar derind. Hvor alt er vaadt!
— en lyttende Bladdryp-Sal.
Fra Skovfogdhuset skingrer blot
stundum et Hanegal.