Hvad blev der tilbage, som Tiden randt,
som Luftslot-Buerne sprængtes og svandt?

Nu er det Vaar, mod det straalende blaa
gyldengrønt Træerne knoppede staa.

Lidt Hede, og nu hænger bladene dødt;
snart skal de spragles med Efteraarsrødt.

— Sommer og Vinter, Høst og Vaar!
Kan Lykken fængsles — se Tiden gaar ...?

Hav, kun Hav, uden dvælende Trøst;
Døgndrømme, Døgndrømme, bring mig en Kyst!

Nej, borte er Drømme, borte er Dage.
Jeg kan ikke standse, maa stadig drage ...

Sus hen da, Bølger i Tidens Rum!
Jeg fanger Jer Pragt, mens I løses til Skum.