Det var i et Hus ved Skoven
foran de solede Marker,
med Himlen udbredt for oven.

Og de var Broder og Broder,
to Børn af den samme Moder,
som delte med dem sine Goder.

Hun satte hver Morgen i Ugen
en Drik og en Tærepenge
til hver, paa Frokostdugen.

Og Dagen var godt begyndt.
De fandt, at Sol og Enge
var lutter fuldgyldig Mønt.

„En Drik og en Tærepenge,
det skal I faa, saa længe
jeg lever og ikke maa trænge".

Det var hver Morgen i Ugen,
men aldrig var nogen slugen,
og ingen skændte ved Dugen.

Saa gik de, enhver med sin Mønt,
og spytted ej heller i Kruset,
naar de kom udenfor Huset.

Hvordan? er det endt som begyndt?
De siger, en Broder blev hoven,
de siger, den anden var doven.

Er Arvegodset slidt tyndt?
Er Broderen bleven arrig?
Er Moderen bleven karrig?

Aa Snak. Det har ingen Nød.
De er de samme to Brødre ...
Men deres Moder er død.