Du flammer som et solrødt Slot,
der knejste i mit Ungdomsland:
med sine Ruders gyldne Brand,

det raaber paa den kække Mand
i Solfalds-Trods og lover godt ...
Saa bliver det Tusmørke-graat.

Saa staar det der med Taarn og Spir,
men tyndt som klippet af Papir
... og du er bleven Askepot ...

Og du er bleven sprød og skør,
et Genfærd klædt i fejge Slør,
som har forbudne Veje traadt.

Ak ve, ak ve, det slukte Slot!
Det Blændværk fra mit Ungdomsland,
ak ve de gyldne Ruders Brand.