Jeg drømte, at du kom ridende
ned gennem Ermelund,
mens alle smaa Blomster blev vidende
og Skoven med Vaar i Mund
forkyndte en lykkelig Tidende.

Du red sagtmodig i Skridt
for bedre at høre dig priset
af Pagen, som fulgte dit Ridt,
og Skoven, hvis Bøgekupler
blev gyldne som Paradiset.

Som en videbegærlig Prinsesse
standsed du mangen Gang,
naar Muldyret vilde græsse
og noget af sær Interesse
fra Pagens Læber sprang.

Du sad saa sagtmodig og fri,
som bragte du Fred og Forsoning
og nikked, hvor én kom forbi,
huldsalig som Dejligheden
paa Vej til sin egen Kroning.