De lange Eftermiddage,
jeg tilbragte udenfor Staden
hos Dyrehavens Eg og Dryaden

en Gang, da mit Mod var i Væxt
og nyt som det grønne Straa,
et Foraar i Halvfemsernes Graa.

Her blæser fra alfar Strand
en Brise, og legende kappes
vort unge og kampberedte Land.

Jeg glemte Strandvejs-Chausséen
og Sundet i sportsblaa Skjorte
ved Dyrehavens rødmalte Porte.

Det smagte mig lidt bart
af Hans Majestæts Marine,
det Øresund, hvor Damperne hvine.

De blomstrende Tjørn i et Lukke
jeg overlod til Raakid og Bukke
og unge Par, der siger alt det smukke.

Jeg søgte min ensomme Sol,
hvor Tankerne frit kunde lege,
et Steds imellem store gamle Ege.

Jeg saa paa de kloge Kroner
og lo ad det halvvoxne Pur,
hvis fjantede Tanker løber surr.

Det afbrød end ikke min Ro,
at Damer paa Cyklehjul farer
af Sted med den nordiske Tro.

Og tit var det Rusk og Regn.
Det rasled i Egen og Linden.
Men Nattergalen slaar imod Vinden.