Hvis Elskov hærger Ætnas Kvinder,
de kysser heftigt uden Ord
og spørger ej om Tid og hvor ...
I Norden bor min Aands Præstinder.

Og du min kyssefromme Unge,
hvis Sjæl er skabt for Kærlighed,
kan hele Timer nøjes med
at suge Sødme af min Tunge.

Du talte om dit Liv derhjemme,
din gamle Mor, den røde Kat.
Saa greb du mine Fingre fat
og dækked tæt med Kys min Stemme.

De Kys, som dine Læber laber,
de har en Kunst, som afskyr Kneb.
Men dine Hænders skælmske Greb
afværger dumme Lidenskaber

Du suger Sødmen med den Blides
selvtagne Ret. Du glemmer dog,
at Kys er ej Profetens Sprog,
og at hans Tunge kunde slides.

Nu harmes jeg ej mer ubilligt.
Naar en, hvis Kunst er aabenbar,
med Kys vil holde mig for Nar,
da lader jeg mig kysse villigt.