Tre Smaaebörn lege paa blommede Eng,
Det lider ad Qvel,
Der hiemme den Moder opreder der' Seng,
Hvor er de vel?
Men de hoppe og dandse
Uskyldige froe,
Og Blomster indsnoe
I Duggen til Pintsedagskrandse.

Tre Elverpiger kom dandsende frem
Bag aspekront Höi,
Lig Taage, Spindelvæv giordede dem
Og Fligen flöi
I de natlige Vinde,
Mens Sollerne ei Paa Blomstertopvei
Afströifede Duggen den linde.

De sang saa lifligt, de sang til de tre:
Hil lege I Smaae
Med Dukker af Blomster og yndigen lee, Men vil I gaae
Med os tre under Lide
Og kaste omkuld
Med Bosler af Guld
De Kegler af Filsbeen det hvide?

Men vil I gaae med de Jomfruer tre,
Da skulle I faae
Vel Underblomster at plukke og see
Med Fugle smaae
Som de bygge der' Rede
Paa Lillieblad,
Og qviddre saa glad
Mens de Perler som Fröekorn oplede.

De Smaaebörn bleve saa tunge i Sind
Som drömmede de,
De susede hen i den natlige Vind
Vel alle tre.
Men de Blomsterliv sukked'
Da snarligt bag dem
Biergmöernes Hiem,
Den bristende Hoi sig tillukked'.

Og anden Dagen den Fader han slog
Paa Aspernes Field:
Dine Smaaebörn Elverhöisjomfruer tog,
Det gaaer dem vel,
Thi en Gröntörv de have
Ved Hov'det, en Steen
Ved hvilende Been,
Og det er de Biergmöers Gave.