Vinen til alle Drikkes Fyrste
kaaredes af Naturen ud;
andre, de mindste med de største,
lyde som Slaver Vinens Bud.

Vandet hos denne Fyrste bliver
regnet for stakkels Bondemand;
ja, skjøndt som han, det Brød os giver
dog det foragtes kun som han.

Øllet Borgmestertitel lyster,
derfor, som han, det blæser op;
dog, i hvor høit det end sig bryster,
gaaer det kun mod en Borger op.

Thee til de Lærdes Klasse hører,
bleglig og mat den viser sig;
seer! hvilken Dragt endog den fører,
kun en forhungret Digter liig.

Kaffe er Damers Kjæledægge,
har af sin Farve Rang med Præst;
derfor, af skyldig Agt for begge,
Taushed om den jeg holder bedst.

Denne ei efter Tronen stræber
som hiin Lord Punsch, der, skjøndt at han
tidt lokker Sang fra vore Læber,
tilkommer aldrig Fyrstestand.

End een og anden lækker Herre,
Kardinal og Episkopal,
som mellem Aar og Dag, desværre!
mangen en god Pot Rødviin stjal.

Kokkestads ere de til hobe,
bryggede kun i Fruerbuur.
Vinen, ja Vinen stolt kan raabe:
'Jeg er din ægte Søn, Natur!'

Fylder nu Glassene til Randen,
stemmer saa i med Glædens Skaal!
klinker og synger med hinanden:
Skjønheds, og Viins, og Glædens Skaal!