Velkommen Enhver, som har Druesaft kjær!
Saa god som den skjænkes, han finder den her;
ved Bægeret vi os tilsammen vil fryde,
hvo veed, naar vor Time til Afsked vil lyde?
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har!
Gid immer, gid immer, gid immer saa var!

Knap satte jeg Fod paa vor syndige Jord,
før Viingudens Fane jeg søgde og svor;
Enhver har sin Arvesynd, den var blandt mine,
at alt i min Vugge jeg drømte om Vine.
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har!
:|: Gid immer, gid immer, gid immer saa var! :|:

Min kjæreste Drue Man perser ved Rhin,
dog vil jeg ei nedsætte Franskmanden fin,
Champagner, Champagner, Hvo nævner dens Mage?
Dens hvislende Perler selv Damer behage.
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har!
Gid immer, gid immer, gid immer saa var!

Man siger om Tyrken, han drikker ei Viin,
jeg svarer dertil: han maa være et Sviin;
tit plager ham Pesten og hundrede Syger,
som aldrig tør nærme sig Rankernes Skygger.
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har!
Gid immer, gid immer, gid immer saa var!

Høit leve Enhver, som er ædel og god!
Let banke hvert Hjerte med vennehuldt Blod!
Ja Held, hvis de Venskab og Glæder ei svige,
den Gamle, den Unge, den Krumme, den Lige!
Saa lader os drikke hver Draabe, vi har!
Gid immer, gid immer, gid immer saa var!

Skik, Ven! paa dit Bæger, og sid ei saa tyst,
lad Viinguden vække til Glæde dit Bryst!
Saa unge i Morgen vi ei komme sammen,
og skade vi maae dog engang sige Amen!
Thi lader os drikke hver Draabe, vi har!
Gid immer, gid immer, gid immer saa var!