Rasmus Frankenau


Tage Verden som den er

Tage Verden som den er,
takke den, som Glasset fylder,
Intet lade gaae sig nær:
Det Valgsprog er, som jeg hylder.
Fra din snævre Stuekreds
alle mørke Griller vige!
Favn, som jeg, din kjære Pige!
Tøm dit Glas i muntert Lag!
Tænk Dig aldrig næste Dag!

Virk med Næsten ærligt Gavn,
uden Pral og Maskerade!
løb saa stundom Fastelavn,
det næsten aldrig vil skade!
Fra din snævre Stuekreds
alle mørke Griller vige!
Favn, som jeg, din kjære Pige!
Tøm dit Glas i muntert Lag!
Tænk Dig aldrig næste Dag! :|:

Bredfuldt Bæger vinker dig,
Klangen lyder Dig i møde;
denne Stund er lykkelig:
vi samles snart med de Døde.
Fra din snævre Stuekreds
alle mørke Griller vige!
Favn, som jeg, din kjære Pige!
Tøm dit Glas i muntert Lag!
Tænk Dig aldrig næste Dag!

Ven! Du nyde Glædens Stund!
Mange brat mod Maalet ile;
ja, maaskee i næste Stund
ei Viin, ei Piger dig smile.
Fra din snævre Stuekreds
alle mørke Griller vige!
Favn, som jeg, din kjære Pige!
Tøm dit Glas i muntert Lag!
Tænk Dig aldrig næste Dag!

Det er min Philosophie:
ingen Kummer Hjertet røre!
Øieblikkets Harmonie
vi hylde med enigt Øre.
Fra din snævre Stuekreds
alle mørke Griller vige!
Favn, som jeg, din kjære Pige!
Tøm dit Glas i muntert Lag!
Tænk Dig aldrig næste Dag!
84 Total read