Tag Sæde, Ven!
og Druens Nektar ei forsmaae!
Slaae Sorgen hen,
mens Himlen end er blaa!
En flygtig Drøm er Støvets Liv;
thi søg og nyd en munter Tidsfordriv!

Tænk du, hvis Haar
end om din Tinding lokker sig,
nu yndig Vaar
og Glæder straale dig!
Sku ei for vidt i Livets Dal!
Nyd denne Stund, tøm denne Pokal!

Troe du kun mig:
din Pige eller Ungdoms Ven
kan svige dig
i Livets Fremtid hen;
dog Druens Blod, som for dig staaer,
ei sviger dig, men læger dine Saar.

Fra Evans Skjød,
du spørger mig: 'hvad smager bedst?'
Drik hvid, drik rød!
drik hvad der staaer dig næst!
Paa Farven ei det kommer an;
det leder Alt til søde Drømmes Land.

Stød an med mig!
Og syng, vor hele glade Kreds:
Held, Evan, dig!
du gjør os froe, tilfreds!
Held denne fro og skjønne Dag!
Held Venskabs Kreds! Held Glædens gamle Lag!