Dandser Maien skjøn imøde!
Fulgt af Glæder uden Tal
hæver sig dens Morgenrøde
atter over Bjerg og Dal.
Elskovs kjære Rede bygger
Alt hvad nys udsprungen Lund,
hvad det spæde Straa beskygger,
hvert et Kryb paa Havets Bund.

Dands, o Yngling! dands o Pige!
medens Vaaren straaler blid;
før dens hulde Smil bortvige,
mens det end er Glædens Tid.
Bland din Sang med Løvets Hvislen,
og med Nattergalens Slag,
med den klare Kildes Rislen,
syng den skjønne Foraarsdag.

Iler i det unge Grønne
Langt fra qvalm og taaget Luft,
Iler Hovedstadens Skjønne,
I den friske Blomsterduft,
Eders Lokker der I pryde
Med en landlig Hat af Straa;
Lader glade Sange lyde,
Al Naturen lyder saa!

Pryder der med blaa Syringer
Eders Hat og Svanebarm;
Tumles og hverandre svinger!
Hopper glade Arm i Arm!
Bien Blomst med Bien skifter,
Vestenvinden aander mat;
Lufter atter op og vifter
Mangen Blomst paa Eders Hat.