De Boglærde stundom har maadelig Sands!
de gruble paa Leeg, og paa Viin, og paa Dands;
og naar de har grublet, de løierligt skrive,
og broute: nu Verden skal ædlere blive.
Her lader os glædes, mens glædes vi kan!
Vel muligt, i Morgen det neppe gaaer an.

Engang en Hr. Erik har præket med Fynd,
at alleslags Leeg er en skrækkelig Synd:
Trods Guds og Fornuftens velsignede Lære,
endnu paa vor Jord en Slump Eriker ere.
Her lader os lege, mens lege vi kan!
Vel muligt, i Morgen det ikke gaaer an. :|:

Saa mange bagvaske den Sorgs Medicin,
den røde, den hvide, den blakkede Viin,
Trods Paulus og Syrach, Trods alle de Gode,
som Druer til Maade saa gjerne tillode.
:|: Her lader os drikke, mens drikke vi kan!
Vel muligt, i Morgen det neppe gaaer an. :|:

Om Dandsen Man alleslags Meninger har:
alt Godt kan misbruges, den Ting er jo klar;
thi ville vi, medens vi Dandsen tilstæde,
med Varsomhed nyde dens farlige Glæde.
:|: Her lader os dandse, mens dandse vi kan!
Vel muligt, i Morgen det neppe gaaer an.

Uskyldighed adle hver Glædevens Bryst!
Saa dandses vor knudrede Bane med Lyst.
I Dødningers Kjelder Man faaer ei at drikke,
der skjemter, der kysser, der dandser Man ikke.
Her lader os leve, mens leve vi kan!
Vel muligt, i Morgen det neppe gaaer an.