Broder ! tag Glasset ! vort Løsen er Glæde !
snart vil vor kummer sig melde igien;
Alderens Bane er møisom at træde,
Aldren ak ! snart skal Du hildes af den !

Snart skal Bekymring, og Lede og Jammer
varsle dens Ankomst, og trykke dit Bryst;
da ingen Straale af Kjerligheds Flammer !
da ingen Lyd af Fornøielsers Røst !

Da Du forgjæves vil ønske at nyde
af den fortryllende Skjønhed et Blik;
Venskab forgjæves Dig Glasset skal byde,
raaber: glem Alder, glem Plager og drik !

Tro ei, at Himmelen Druen Dig byder,
for til Rosin kun at anvende den;
Riss ei alene til Vælling den yder:
ogsaa til Arrak i Punsch hos en Ven.

Klinker da, Brødre ! og lader os drikke
Venskabs, og Fredens, og Frihedens Skaal !
Hver for sin Skjønne sit Bæger udstikke !
Elskov og Glæde er Skabningens Maal !