Broder ! see Dampen af Bollen sig hæver;
Hofmand sig fryde ved Vand og Melon !
Evan saa venlig og mild os omsvæver,
skjenker os Glæden i Rom og Citron.

Aldrig hans Hyldest et Hjerte bedrager,
stedse han viser sig Menneskets Ven;
naar han det stundom Fornuften betager,
yder han Ruus og Tilfredshed igjen.

Druerne skabtes, for Freden at fremme,
Bacchus har afskye for dræbende Staal;
Krigerne smukt paa Forliig skulde stemme,
hvis de kun jævnlig drak broderlig Skaal.

Hymen hans Vælde for evig vil sande;
Skinsyge Griller han jager paa Dør;
Manden, som harmfuld gnider sin Pande,
blind og tilfreds med sin Skjebne han gjør.

Naar i en Hvirvel af Kjerligheds Nykker,
Ynglingen voldsom vil knække sit Baand,
Evan Pistolen fra Panden ham rykker,
giver for den ham Pokalen i Haand.

Synger da Chorer, Gud Evan til Ære !
Rankens beskytter blandt Guder er størst !
Gid han os jævnlig sin Nectar beskjære,
fryde vor Barm og forlænge vor Tørst !