I Løvens Fødeland en Jomfru pranger,
Hun er en deilig Datter af de Blanke,
Hun med et Blik forvirrer Mandens Tanke,
Og hvem hun seer, dem gjør hun strax til Fanger.

I Skyggen af Constantias fulde Ranke
Skjøn Jomfru rider dristig paa sin Ganger;
Og Haandens Lilie med de gyldne Spanger
Den planter hun i Dyrets sorte Manke.

Saa lidt Du kan forstaae min ømme Tale,
Som Baba-Kiris Qvad paa Klippens Tinde,
Min plumpe Tolk ei tyder Elskovs Tanke;

Jeg stum maa følge Dig i dine Dale.
To Skygger vil Du bag din Ganger finde,
Naturens Datter bag Constantias Ranke.