Den mørke Nat forsvunden er,
Skylærken slaaer i Morgenskjær;
snart Solen høit oprinder
høit over Fjeldetinder.
Den straaler fra det hvalte Blaa
paa Kongeborg, paa Tiggervraa;
og hvad laae skjult i Mørkets Gjem,
det klart for Dagen bringes frem.

Priis være dig, o Herre! bragt,
som holdt i Nattens Øde Vagt
med dine Engleskarer,
mod Nød, mod Ild og Farer.
Ak! mangt et Øie er vel lukt,
som saae i Aftes Lyset slukt.
Thi fryd dig, du, hvis Øine maae
see op end i Guds Himle blaae!