For ret os paa Jorden at fryde,
vi skabtes til Frihed af Gud;
fornuftige Love vi lyde,
men ingens vilkaarlige Bud.
Held os! Held os!
Naar dig, ædle Frihed! vi have,
lyd høit! vor Sang!
Hvert Baand og hver Lænke til Trods.

Himmelske Frihed! Skabernes Gave!
kom og opreis din Trone blandt os!
Naturen os dannede lige,
og Adel er ikkun en Lyd;
ja, ene bør Mennesket vige
for høiere Kundskab og Dyd.
Held os! Held os!
Naar fødsel ei meer os skal trykke!
Lyd høit! vor Sang!
Al Stolthed og Dumhed til trods!

Hellige Liighed, Menneskets Smykke,
kom og opreis din Trone blandt os!
For Sorger og Kummer at lindre,
steeg Venskab fra Himmelen ned,
vi følte Bekymringer mindre,
saa ofte en Ven med os leed.
Held os! Held os!
Her Venskab var altid tilstæde,
Lyd høit! vor Sang!
Hver avindsyg Nidding til Trods!

Salige Venskab! Jorderigs Glæde!
Bliv og grundfæst din Trone blandt os!