Før Noah Tid var Adams Børn kun Tosser,
de nøde kun det halve Liv;
med Pigerne de dreve Narrensposser,
og det var alt der' Tidsfordriv.
De kjendte ei den ædle Kraft,
der ligger skjult i Druens Saft.

I Verdens Vaar dog bedre Druer vare,
vor Kunst har ei Naturen naaed';
men tænk engang ! hvor de var store Narre,
der saadan Frugt paa Ranken aad.
Derfor kom og en Strøm af Vand,
og drukned dem, Mand for Mand.

saa saare dum var Lameks Søn dog ikke,
han pressed Saft; ham være Tak !
Men Vinen selv forstod han ei at drikke,
thi han sig fuld i Eenrum drak.
Derfor bekom han og til Løn,
at udlees af sin yngste Søn.

Maaskee først Cham opfandt den Kunst at drikke,
20og drak i Selskab med sin Søn;
men vor Papa, og Sem forstod den ikke,
de drak vel nok, men drak i Løn;
:|: og gid kun ei der' Afkom fik,
i Arv fra dem den samme Skik. :|:

25Den brave Loth, som vi bør ellers hædre,
thi han i Viin fandt stor Behag,
han gjorde det just ikke meget bedre;
thi han med Quinder drak i Lag.
Og hvo med dem har tømt en Pot,
den samme Fare staaer som Loth.

I Japhets Slægt en større Tosse gives,
en Kongesøn i Albion;
han vælge skal, hvordan han vil aflives
hvad Frihed gi'er ei Albion ?
Hans Valg hvor faldt det Manden ind ?
at ville døe i et Fad Viin !

O Viisdoms Maal, o Held for vore Dage !
Vi Mænd, som Klubber først opfandt !
Vi ønske ei den gyldne Tid tilbage,
ved Byttet vi kun lidet vandt.
At drikke i en Klub som vor,
er meer end alle gyldne Aar