Ei du skal af Harme revne,
er end Skjebnen nok saa suur.
Har du til en Flaske Evne,
dette er den bedste Kuur.
Er dine Patroner lidt trevne,
ja, tie de Qvær, som en Muur:
gaae heller til Folk, som er jævne,
gjør hellere Andrup din Cour!

Ei du skal af Harme revne, o. s. v.
Er Vexlerne høit dig opskrevne
og mørknes derved din Natur,
det Flasken alt sammen kan jævne,
formildende Sorgens B' dur.

Ei du skal af Harme revne, o. s. v.
Befrygter du, Man dig skal stævne,
og spærre i Fængselets Buur,
da veed jeg kun Flasken at nævne;
den strax dysser Frygten i Luur.

Ei du skal af Harme revne, o. s. v.
Er Vennerne troløse blevne,
og Falskheden stander paa Luur,
lad dem ei i Flaskerne levne,
strax Falskhed maa frem af sit Skuur.

Ei du skal af Harme revne, o. s. v.
Om selv af din Pge sat Stevne,
du glemmer det mindende Uhr:
flux findes de Flasker belevne,
bort skylle de Harme og Knur.

Ei du skal af Harme revne, o. s. v.
Om Kortene ere vantrevne,
og Pricen er gaaet sin Tour,
paa Flasken du dig da maa hævne,
gjør til Andrups Kjelder en Tour!

Ei du skal af Harme revne,
er end Skjebnen nok saa suur.
Har du til en Flaske Evne,
dette er den bedste Kuur.
Vil Døden dig prøve at stævne,
til sidste, til Hedengangs Tour:
tit Sygdom og Død blev' fordrevne
ved Viingudens heldige Knur.