Vor Herres Røst
Skjult er i Troens Ord,
Men bryder frem i Daaben til vor Trøst,
Lyder klart ved Herrens Bord!
Dunkel og klar,
Liv og Aand den dog har,
Saa, høre vi ei blot,
Men giemme den fuldgodt,
Engle synge lydt derom:
'Barnet, svøbt i Krybbe-Rum,
Det er Christus Engle-Drot!'
Vor Herres Røst,
Det er den Klippe-Grund,
Hvorpaa Guds Huus, trods alle vore Brøst,
Hviler fast i allen Stund;
Helvedes Port
Husker, hvad den har gjort,
Forfølger den paa Krig,
Med alskens Vold og Svig,
Porten dog ei skal opnaae
Med vor Kirke Bugt at faae,
Herrens Røst er seierrig!
Vor Herres Røst
Hviler paa os med Fred,
Den Fred, som over Strid er evig Trøst!
Fryder eder dog derved!
Syng, lille Flok:
Herrens Fred er mig Nok!
Den Fred, som overgaaer
Alt hvad min Sjæl forstaaer,
Fred, som aldrig skal gaae tabt,
Fred i Ham, som mig har skabt,
Jesu Christi Hvile-Aar!