Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

8 September 1783 - 2 September 1872 / Denmark

Vor Gud, som Moder-Fugl i Lund

Vor Gud, som Moder-Fugl i Lund,
Om Unger smaa i Rede,
Med Vinge-Slag i allen Stund
Om Zions By vil frede!
Og hvor er nu vel Zions By,
Som har saa god en Værge,
Hvor er Jerusalem det ny,
Guds Stad paa Juda-Bjerge?
Hvor Herrens Huus staaer ret i Fod,
Paa Hoved-Hjørnestenen,
Med Stolen rød af Lammets Blod,
Derover Palme-Grenen;
Her er det ny Jerusalem,
Stol-Kongens Stad herneden,
Her er de Lykkeliges Hjem,
Som Naaden gav Guds-Freden!
Lad flokkes Fiender trindtomkring!
Her Hvide staae mod Sorte,
Om Kirken slaae Guds Engle Ring
Og sprænge Helveds Porte!
Fortvivl da, Helved! Jord, vend om!
Ei Almagt du bekrige!
Vor Drot sagtmodig er og from,
Lyksaligt er hans Rige!
Guds Værelse er Stadens Navn,
Hvor Christne boe og bygge,
Med Udsigt skiøn til Fredens Havn,
Med Løfte paa Guds Lykke.
108 Total read