Velkommen igien, Guds Engle smaa,
Fra høie Himmel-Sale,
Med deilige Solskins-Klæder paa,
I Jordens Skygge-Dale!
Trods klingrende Frost godt Aar I spaae
For Fugl og Sæd i Dvale!
Velmødt under Sky paa Kirke-Sti,
Paa Sne ved Midnats-Tide!
Udbære vor Jul ei nænner I,
Derpaa tør vi nok lide,
O ganger dog ei vor Dør forbi,
Os volder ei den Kvide!
Vor Hytte er lav og saa vor Dør,
Kun Armod er derinde,
Men giæstet I har en Hytte før,
Det drages vi til Minde,
Er Kruset af Leer og Kagen tør,
Deri sig Engle finde!
Med venlige Øine himmelblaa,
I Vugger og i Senge,
Vi Rollinger har i hver en Vraa,
Som Blomster groe i Enge;
O, synger for dem, som Lærker slaae,
Som hørt de har ei længe!
Saa drømme de sødt om Bethlehem,
Og er det end forblummet,
De drømme dog sandt om Barnets Hjem,
Som laae i Krybbe-Rummet,
I Drømme de lege Jul med dem,
Hvis Sang de har fornummet!
Da vaagne de mildt i Morgen-Gry,
Og tælle meer ei Timer,
Da nynne de Jule-Sang paany,
Der sig med Hjertet rimer,
Da klinger det sødt fra Morgen-Sky,
Naar Jule-Klokken kimer!
Da vandre Guds Engle op og ned
Paa Psalmens Tone-Stige,
Da siger Vorherre Selv 'Guds Fred'
Til dem, den efterhige,
Da aabner sig Himlens Borge-Led,
Da kommer ret Guds Rige!
O, maatte vi kun den Glæde see,
Før vore Øine lukkes!
Da skal, som en Barne-Moders Vee,
Vor Smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen! lad det skee!
Lad Jule-Sorgen slukkes!