Var Vandet alene
Med Menneske-Bud,
Det gjorde Urene
Ei faure for Gud,
Det gjorde kun vaade,
Det gav ingen Naade,
Det fødte ei Haab,
Det var ingen Daab!
Men Ordet med Vandet,
Paa Frelserens Bud,
Det er noget Andet,
Thi Ordet er Gud,
Hans Ord, som det lyder,
Er hvad det betyder,
Saa lidet, saa stort,
Som sagt, saa og gjort!
Det Vand-Bad i Ordet,
Som Herren, vort Haab,
Med Almagt omgjordet,
Gav Navn af sin Daab,
Vor Syndighed døder,
Guds Billed gienføder,
Saa vist som Guds Ord
Er Jesus paa Jord!
Som Badet, saa Bordet:
Al Viin og alt Brød,
Som fattes Livs-Ordet,
Ei frelse fra Død,
Ei Kiærlighed føde,
Men før lægge øde,
De kosted i Kiv
Mangfoldige Liv!
Men Vinen og Brødet
I Guddommens Haand,
Med Ordet i Kiødet,
Som Liv er og Aand,
Foreviger Støvet
I Kiærligheds-Svøbet,
Giør Alle til Een:
Hans Kiød og Hans Been!
Paa Troen beroer
Dog Naaden berømt,
Thi hvo som ei troer,
Af Sandhed er dømt,
Ham nytter ei Daaben,
Ei Himmelen aaben,
Til Dom han kun fik
Guds Kiærligheds-Drik!