Vaar i Guds Rige, velkommen paany
Sjæle-Opstandelsens liflige Time!
Om dig skal Lærkerne sjunge i Sky,
For dig til Pindse skal Klokkerne kime,
Af dig udspringe skal Myrthe og Mai!
Paasken om Land kommer tidlig i Aar,
Kort gjorde Herren os Faste hin lange,
Verden har Vinter, mens Kirken har Vaar,
Øxnene sukke ved Lærkernes Sange,
Stormene hyle ved Klokkernes Klang!
Tykt i Guds Have Fiolerne staae,
Træerne grønnes og Roserne skyde,
Godt er paa Veie Kiærminderne blaa,
Alle smaa Fugle med Kvidren sig fryde,
Mens over Verden det hagler og sneer!
Paaske-Fest kiær under korsdannet Flag!
Liflige Vaar under Vinterens Hjerte!
Varsler du saa for den yderste Dag,
Evigheds Fryd under Øiebliks Smerte,
Haabets Triumf over Vantroens Hyl?
Ja, naar du dages, du Evigheds-Vaar!
Legems-Opstandelsens liflige Time,
Da times Verden de bangeste Kaar,
Mens under Kors alle Klokkerne kime,
Verden har Suk, medens Kirken har Sang!
Lykkelig, hvo med de Første opstaaer!
Han ingenlunde skal døe med de Sidste,
Sjæl, som oplevet har Evigheds Vaar,
Ei skal sit Liv men sit Fængsel kun miste,
Flyver fra Vintren som Storken i Høst!