Tusind Aar stod Christi Kirke
Paa sin Klippe blandt os trygt!
Tusind Aar vort Dannevirke
Var den mod al Fiendens Frygt!
Stormen sused, Vandløb kom,
Styrted dog ei Huset om,
Mesteren var af de Vise,
Derfor skal Hans Værk ham prise!
Gud! for Dig, som aldrig ældes,
Tiden som en Time gled,
Men for Blad i Skov, som fældes,
Aaret er en Evighed;
Ogsaa vi bag Sommer blid
Alle har en Løvfalds-Tid,
Thi er tusind Aar os lange,
Vaar og Høst for Slægter mange.
For hvert Kuld af Christne Fædre
Tak, vor Fader over Sky!
Skiøndt dig selv de takke bedre
I dit Huus med Tunger nye!
Tak for hver en Draabe god
Vi fik af det Hjerte-Blod,
Som livsalig giennemrinder
Danne-Mænd og Danne-Kvinder!
Tak for alle gode Gaver
Paa vor Mark i tusind Aar!
Tak, fordi, trods alle Paver,
Ordet gaaer, Skriften staaer!
Lad i Jesu Christi Navn,
Dig til Ære, os til Gavn,
Ordet lyse, Hjertet brænde
I vor Æt til Verdens Ende!
Tak for disse grønne Lunde,
Du os gav i Folke-Vang!
Tak for alle Fugle-Munde,
Du oplod til Psalme-Sang,
For hver Læbe, som med Flid
Løfted Røst i Naadens Tid!
Tak, vor Fader! for dem Alle,
Fra Ansgarius til Balle!
Tak for mange Konger gode,
Som blev under Kronen graa,
Ja, for hver en Skjold og Frode,
Igienfødt Du lod opstaae,
Siden Daab og Christendom
Med Kong Harald til os kom!
Tusind Tak for Christjan-Stammen,
Groet af dem alle sammen!
Ja, for os faldt Maale-Snore
Liflig mellem Bølger blaa,
Klart det blev, den evig Store
Elsker meest paa Jord de Smaa,
Lader her, til deres Tarv,
Konge-Hjertet gaae i Arv,
Lader sig i Fred forbinde
Christians og Fredriks Minde!
Tak da, hundredtusind Gange,
Fader-Vor i Jesu Navn
Saa dig takke Slægter mange
End i Daners Føde-Stavn,
Til i Dit Jerusalem,
Hvor vi glemme Kiødets Hjem,
Nytaars-Psalmen Christne sjunge
Alle med hverandres Tunge!