Sønnen af Guds Fader-Hjerte,
Født før Tid og Verden blev,
Som den Første, er den Sidste,
Hjulet, som Storværket drev;
For det Gamle, for det Ny
Han er Kveld og Morgen-Gry,
Ophav, Maal og Ende!
Hil dig, fromme Barsel-Kvinde,
Frugtbar af den Hellig-Aand!
Som har Verdens Frelser baaret,
Hil dig, favre Lilje-Vaand!
Som i en lyksalig Stund
Har til Verden født Guds Mund,
Fuld af Naade-Strømme!

Syng med Fryd, du Himmel-Hvælving!
Synger, alle Engle-Chor!
Synge Alt, hvad synge mægter,
For Gud-Fader og hans Ord!
Alle Munde her som een
Sjunge Priis med Stemme reen!
Taus forbryder Tungen!
Han, om Hvem for gamle Slægter
Spaamænd sang fra Arilds-Tid,
Han, paa Hvem i Hellig-Skriften
Aanden peged med stor Flid,
Længe ventet, kom nu brat,
Kvindefødt i Jule-Nat!
Jubler ham imøde!
Ja, de Unge med de Gamle,
Rollinger, som knap kan gaae,
Enken med de ømme Mødre,
Jomfruer og Piger smaa,
Stemme op samdrægtelig,
Synge, Jesus Christus, dig,
Evig Tak og Ære!