Søndag er Vorherres Dag,
Ei, som Daarer mene,
Fordi Salighedens Sag
Er den Dags alene,
Men for eet Vidunder stort
Er af To i Søndags gjort:
Bragt for Lyset Guddoms-Livet,
Sprængt af Ordet, Guddoms-Blivet,
Mørkets Mur og Dødens Port!
Ja, i Søndags Himlens Gud
Talede og sagde:
Lys, hvor est du? spring herud!
Lys for Dagen lagde!
Sagde og til Engel reen:
Vælt du bort den store Steen,
Under Seigl i Blomster-Haven,
Over Liv og Lys i Graven,
Over Guddoms-Mandens Been!
Dog end meer, ei Nok med det,
Kronet blev først Værket,
Da af Tre Han gjorde Eet:
Søndags-Mindesmærket,
Rakde os sin Fader-Haand,
Udgiød over Støv sin Aand,
Sendte Jorden Tunger røde,
Af hvis Lue Hjerter gløde,
Skar sit Folk for Tunge-Baand!
Syng det, Himmel! føl det, Jord!
Mal det, Alter-Flamme!
Tunger skabde sig Guds Ord,
Herberg med det Samme,
Paa den store Pindse-Fest,
Da Guds Aand blev Støvets Giæst,
Da til Verden kom den Kirke,
Som hos Gud kan Alt udvirke,
Med den Hellig-Aand til Præst!
Far nu brat til Himmels, Jord!
Syng i Sky din Psalme!
I dit Skiød er Livets Ord,
Evighedens Palme!
Ja, Guds Tunge er paa Jord,
Og paa den Guds Skaber-Ord!
Lyset, Livet, Himmel-Freden,
Aanden, Ordet, Kiærligheden,
Gud, i Støvets Hytte boer!
Almind-Kirke! bær da Blus!
Lad dit Spir forgylde!
Gud er med dig, Alt er Guds,
Jorden og dens Fylde!
Hver en Søndag trindt om Land
Han i dig giør Viin af Vand,
Samler Alt i Jesus-Navnet,
Giør til Eet hvad Han har favnet,
Skænker Kiærlighed Forstand!
Kunde Glimt af Herrens Dag
Patriarken fryde,
Hvad da Herrens Venne-Lag,
Som Ham selv kan nyde!
Hvad da Herrens egen Brud,
I hvis Huus gaaer ind og ud
Hver en Søndag Guddoms-Ordet,
Skjult i Bad og klart ved Bordet
Skænker Fællesskab med Gud!
Derfor vaie Konge-Flag
Høit fra alle Taarne,
Paa vor store Høitids-Dag,
Ugernes Eenbaarne!
Lyset paa sin Konge-Stol,
Herren, er dens gyldne Soel!
Hvor Propheter kom til Orde,
For 'den Dag, som Herren gjorde'
Aand som Morgen-Hane goel!
Derfor paa Vorherres Dag
Børne-Sangen tone,
Himlens Fugle-Stemme svag,
For Gud-Faders Throne,
For vor Drot i Glands og Skjul,
Som for Paaske, saa for Juul,
sidst og bedst for Hellig-Aanden,
Pindse-Giæst med Bod for Vaanden:
Evighedens Palme-Fugl!