Skyerne graaner, og Løvet falder,
Fuglene synger ei meer,
Vinteren truer, og Natten kalder,
Blomsterne sukke: det sneer!
Og dog bære Blus vi med Glæde!

Vinteren kommer, og Sneen falder,
Blomsterne visner i Muld,
Isen optøes ei af Graad for Balder,
Taarerne stivne af Kuld!
Og dog bære Blus vi med Glæde!

Soelhverven kommer og Bladet vendes,
Dagene længes paany,
Soelskinnet voxer, og Vintren endes,
Lærkerne synge i Sky;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Aarene skifter af Gru for Ælde.
Skjaldene give dem Ret,
Fuglene alle hvert Aar maae fælde,
Ellers de fløi ei saa let;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Fuglene flyve som Vind paa Vinger
Let over vildende Hav,
Skjaldene flyve, som Rimet klinger,
Glat over Slægternes Grav.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Hjerterne vakle, naar høit de banke,
Drages til Fuglenes Spor,
Lyset dog seirer, den mørke Tanke
Flygtende synker i Jord;
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Psalmerne klinge, og Klokker kime,
Spotte med Sneen ved Jul,
Vinteren maa sig med Vaaren rime,
Smelte for Solen i Skjul.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Troende Hjerter i Vinterløbet
Føde den liflige Vaar.
Trykke den til sig i Barne-Svøbet
Med et lyksaligt Nytaar.
Derfor bære Blus vi med Glæde!

Bethlehems-Barnet i Krybbe-Rummet,
Det er den evige Vaar,
Troende Hjerter det har fornummet:
Jul giør lyksaligt Nytaar.
Derfor bære Blus vi med Glæde!