Samtlig her vi helligholde
Christnes Høitids-Dag hin bolde,
Bøie Knæ i Jesu Navn;
Denne er Guds Dag, den Store,
Som med Lys og Liv Han gjorde,
Sig til Ære, os til Gavn
Søndag blev i Tider fjerne
Alle Dages Morgen-Stjerne,
Thi paa den er Lyset skabt!
Den Udødeligheds-Krandsen
Bragde os med Morgen-Glandsen,
Thi paa den gav Døden tabt!
Hvor Apostel-Skaren sukked,
Hjerteangst sig indelukked,
Søndag bragde Herrens Fred,
Den og bragde Tunger røde,
Som af Naadens Luer gløde;
Thi paa den foer Aanden ned!
Den os bringer Kirke-Røsten,
Hjerte-Freden, Himmel-Trøsten,
Med Kong Davids Harpe-Slag!
Kun paa den og ingen Anden
Aanden vier Opsyns-Manden
Bispelig er Herrens Dag!
Herre! hvor du selv er inde,
Lad din Kirke-Røst os minde
Om din Dommedags Basun,
Saa, naar Verdens Kæmper græde,
Vi den høre kan med Glæde
I dit rolige Paulun!