Salighedens Morgen-Røde,
Steget op af sorten Jord!
De Opstandnes Første-Grøde!
Livets Soel med Straale-Spor!
Jesus, Dødens Overvinder!
Thron nu tryg blandt dine Fiender!
I, som vilde Graven spærre
Med Steen-Lukke, Seigl og Vagt,
Blinde-Bukke! seer, vor Herre
Har og over eder Magt,
Blæser bort, naar Vei han savner,
Kampe-Steen, som Straa og Avner!
Grumme Død! skær du kun Tænder
Brøl kun, Løve, i dit Bur!
Hyl kun, Helved, og vrid Hænder
Over Gruset af din Mur!
Trøster, om I kan, hinanden
Over Frelseren opstanden!
Død! hvor er din Brodd nu henne?
Helvede! hvor er din Seir?
Aldrig var en Dag som denne
Høilys midt i Livets Leir;
Aldrig kom saa klart for Dagen:
Guders Gud har dømt i Sagen!
Kun Forvarsel, I Philistre!
Var for Dette Samsons Færd,
Og at Goliath hin bistre
Blødte for sit eget Sværd;
Dødbleg Davids-Sønnen fældte
Faderen til eders Helte!
Pharao paa Lynilds-Karmen,
Med sin Hær i Morgen-Gry,
Rørt af Almagts-Kæmpearmen,
Sank til Havsens Bund som Bly,
Men i Paaske-Morgenstunden
Dragen drukned i Afgrunden!
Store Høitid! vær velkommen!
Vær velsignet, Paaske-Soel!
Over Død faldt nu Døds-Dommen,
Faldt Lys-Fiendens Konge-Stol!
Dræbt er Døden, har opgivet
Med sin Aand sin Strid mod Livet!