Over Krybben Korset svæver,
Som ved Daaben Korsets Tegn,
Kiød og Blod det seer, og bæver
Under hver en Himmel-Egn,
Men beseet med Liv og Aand,
Korset er en Konge-Vaand,
Rettens Spir til Jordens Ender,
Nagelfast i Jesu Hænder!
For med Spiret Kronen følger,
Korset giver paa den Brev,
Konge-Navnet ei sig dølger,
Staae skal hvad Pilatus skrev,
Kongelig skal tages op
Korset med sin Krone-Top;
Christi Aand vil Støvet lære
Sømmelig Hans Spir at bære!
Kongelig paa Tungen bære
Alle Christne 'Korsets Ord,'
Den Korsfæstede til Ære,
Knælende ved 'Herrens Bord,'
Og naar virkelig vi Blod
Blande med vor Konning god,
I vor Sjæl, som i vor Mine,
Kronen adler Korsets Pine!