Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

8 September 1783 - 2 September 1872 / Denmark

O store Gud! vi love Dig

O store Gud! vi love Dig
Af Hjertens Grund evindelig!
I Naade seer Du til os ned,
Og evig er Din Miskundhed!
Lov-Sangen fra den frelste Jord
Sig blande med dit Engle-Chor!
Ja, Adams Æt istemmer glad
Cherubers og Serafers Kvad:
Hellig, Kiærlig, Stærk og Viis!
Evig Ære, Lov og Priis,
Alle vide Vegne fra,
Være Dig! Halleluja!
Du skabde Himlen underskiøn,
Og i dit Billed Støvets Søn!
Du styrted Aanden stolt i Hu,
Det faldne Støv opreiste Du!
Propheters og Apostlers Chor
Lovsynger høit dit Naades-Ord,
Martyrer vidne uden Svig,
Det saligt er at døe for Dig!
Og al den ganske Christenhed
Velsigner Dig for Liv og Fred!
Ja, evig Tak, Gud Fader from!
Med Fred Din Søn til Verden kom!
Din Hellig-Aand med Guddoms-Røst
I Kirken skaber Liv og Trøst!
Du Ærens Drot! vor Frelser kiær!
Velkommen og velsignet vær!
Du lagde ned dit Herredom
I Kvinde-Skiød og Krybbe-Rum!
Du vied ind vor Tjener-Dragt
Til Straale-Glands og Himmel-Pragt!
Vor Synd du bar, vort Aag du brød,
Vor Straf Du leed i Korsets Død!
Du seierrig af Grav opstod
Og dæmped Dødens Overmod!
Til Himmels aabenlyst Du foer
Og throner høit over Engle-Chor!
Du sidder ved Guds høire Haand,
Men i Din Kirke boer Din Aand!
O Hellig-Aand, vort Hjerte kiær!
Velkommen og velsignet vær!
Du steg med Lue-Tunger ned
Som gløde af Guds Kiærlighed!
Du vækker op til Liv og Lyst
Alt Sandt og Godt i Christnes Bryst!
Du samler Folket i din Favn,
Og skaber Fred i Jesu Navn!
I Dig vi har Guds Seigl og Pant
Paa Naadens Ord, at det er sandt!
Du er det store Guddoms-Bliv,
Som skaber evigt Lys og Liv!
Halleluja! vor Sorg er slukt
Os Eden er igien oplukt!
Halleluja! vor Fryd er stor,
Guds Aand i Støvets Hytte boer.
Halleluja! evindelig
Gud glæder os i Himmerig!
O store Gud! vi love Dig
Af Hjertens Grund evindelig!
Ja, Adams Æt istemmer glad
Cherubers og Serafers Kvad:
Hellig, Kiærlig, Stærk og Viis!
Evig Ære, Lov og Priis,
Alle vide Vegne fra,
Være Dig! Halleluja!
117 Total read