Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

8 September 1783 - 2 September 1872 / Denmark

O Jesus Christ

O Jesus Christ!
Vor Frelser du est,
Vort Haab er du alene!
Foruden al Svig
Saa inderlig
Vi troer paa dig,
Os trøster dit Ord det rene!
Som selv du det vil,
Vor Sag du bestil,
Du Israels Lys i Mørke!
Du Mester saa prud!
Lær os dine Bud,
Og lad, som vor Gud,
Os dig, Herre Jesus, dyrke!
Vi høre dig til,
Og være vi vil,
Hvor selv du os helst vil have;
Med Kiærlighed blind,
Vi lukke dig ind,
I Hjerte og Sind,
Med Naaden, din Fæstens-Gave!
Saa inderlig godt
Vi troe dig, vor Drot!
Og stole saa paa din Naade,
Som Vennen i Nød;
For os, Herre sød!
Fuldhaard var din Død,
Du frelser af alskens Vaade!
Ja, nu og altid,
Vor faste Tillid
Vi have hos os tilstæde:
I Fare og Brøst
Dit Ord er vor Trøst,
Din levende Røst
Vi høre med Hjertens-Glæde!
Gaaer Sorgen os paa,
Dit Hjertes Attraa
Er altid os at husvale;
I Fare og Frygt,
Er Mørket end tykt,
Vi følge dig trygt,
Vor Sjæl i din Haand befale!
Nu veed vi det vist,
Velsignede Christ!
Du aldrig vil os forlade!
Ja, det er vor Pagt
Og Selv har du sagt,
Du haver al Magt,
Saa kan os ei Døden skade!
O, give det Gud,
Vi, efter dit Bud,
Maa være med dig tilsammen,
Saa vi med dig
I Himmerig
Evindelig
Kan leve i Fryd og Gammen!
106 Total read