O Jesu Christ, som Manddom reen
Paatog i Jomfru-Livet,
Som En af os med Kiød og Been,
Til Haab og Trøst os givet,
Medlidenhed dig saa indtog,
For Synd os lokked og bedrog,
Og Helved stod os aaben!
Derover du forbarmed dig,
Og vilde det ei lide,
At Djævelen os tog til sig,
Men tappert ham bestride,
Begav dig saa i Verden ned,
Og kiøbde os en evig Fred
Alt med din Død og Pine!
I Naade du os siger til,
Saa vidt som Skyer blaane,
At du, Vorherre god og mild,
Os frelse vil og skaane,
Naar vi vor Tro kun sætte paa,
At det med os skal være saa,
Som dine Ord de lyde!
Du blevet er vor Broder kiær,
Os til stor Pris og Ære,
Og altid vil os være nær,
Hvad kan vi meer begiære!
Saa liflig er vor Lodd og skiøn,
Vi Broderskab har med Guds Søn!
Hvad kan os nu forfærde?
Dig være Pris evindelig,
O kiære Broder, Christe!
For vi har Brev paa Himmerig,
Naar dig vi ei vil miste!
For dig nu takker sjæleglad
Guds Børneflok i allen Stad
Vor kiære Gud og Fader!
See, derfor er paa Jorden Jul
Glædes-Moder,
Hun bringer os i Ordets Skjul
En Fader og en Broder,
Som aldrig døe, men naadelig
Os leve lade godt med sig
I Himmeriges Rige!