Moders Navn er en himmelsk Lyd,
saa vide som Bølgen blaaner;
Moders Røst er den Spædes Fryd
og glæder, naar Issen graaner.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
sødt i Liv og sødt i Død,
sødt i Eftermælet!

Modersmaal er det Kraftens Ord,
som lever i Folkemunde;
som det elskes i Syd og Nord,
saa sjunges der sødt i Lunde.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
sødt i Liv og sødt i Død,
sødt i Eftermælet!

Modersmaal er det Rosenbaand,
som store og smaa omslynger;
i det lever kun Fædres Aand,
og deri kun Hjertet gynger.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
sødt i Liv og sødt i Død,
sødt i Eftermælet!

Modersmaal er vort Hjertesprog,
kun løs er al fremmed Tale;
det alene i Mund og Bog
kan vække et Folk af Dvale.
Sødt i Lyst og sødt i Nød,
sødt i Liv og sødt i Død,
sødt i Eftermælet!