Mens i Krybben spæd du laae,
Dig fra Marken øde
Bragde snild Guds Himmel blaa
Dog en Første-Grøde,
Vinked, med et Morgen-Skær,
Dem, der tjende Himlens Hær,
Jesus! til din Vugge!
Østens Vise paa den Færd
Fandt ei Spir og Krone,
Konge-Moder havde der
Gulvet kun til Throne,
Verdens Skaber laae i Svøb,
Dog igiennem Jordens Støv
Glimted Himmel-Glandsen!
Til den sorte Armod kun
Syndes skabt den Hule,
Dog sig Rigdom uden Bund
Vilde i den skjule!
Her laae han i Stodder-Dragt
Som gav Himlen al dens Pragt
Engle Røst og Vinger!
Viismænd gik i Stjerne-Spor,
Solen at oplede,
Engle-Skaren fløi til Jord,
Barnet at tilbede!
Ære være ham i Svøb,
Som for vores Skyld i Støv
Svøbde Guddoms-Glandsen!
Lyd, Halleluja, for ham,
For Guds Søn, den Spæde!
Skjule vilde han vor Skam,
Skiænke Straale-Klæde!
Vi, som knæle i hans Navn,
Føres til Gud-Faders Favn
I hans Svøb med Ære!