Med høi og festlig Jubel-Klang
Skal de Gienløstes Fryde-Sang
Dig, Jesus Christus! ære;
Du steg fra Himlens Herlighed
Til Jordens faldne Slægter ned,
Dit Navn velsignet være!
Dybt du
Daled,
Lod dig føde,
Leed og døde,
For din hele
Herlighed med os at dele!
Oplysning foer med dig herned,
Du Guddoms-Lys fra Evighed,
Du Himlens Morgen-Røde!
Ja, Mørket veeg for Lyset brat,
Som høilys Dag blev Midje-Nat,
Saasnart du dig lod føde!
Soel-Skin,
Lys-Hav,
Mat kun male
Lysets Tale,
Himmel-Glandsen
Af hver Dyd i Straale-Krandsen!
Vel herlig under Fugle-Sang
Fra Vaar til Høst er Solens Gang,
Som varmer og velsigner,
Dog Banen din, til Kors og Grav,
Og over Tidens vilde Hav,
Kun skyggeviis den ligner!
Glandsfuldt,
Frugtbart,
Levnets-Løbet
Dit i Støvet
Skaber Eden,
Og oplyser Evigheden!
Din Faders store Øiemed,
Med Guddoms-Kraft og Kiærlighed,
Standhaftig du opfyldte!
Ja, Livets Fyrste, from og god,
For Dødninger du Livet lod,
Og leed hvad vi forskyldte;
Blod-Sveed,
Kors-Død,
Helved-Kvaler,
Luemaler
Kiærligheden,
Som os kiøbde Himmel-Freden!
Med høi og festlig Jubel-Klang
Skal de Gienløstes Fryde-Sang
Dig, Jesus Christus, ære;
Du opfoer til din Herlighed,
Men bliver dog i Aanden ved
Iblandt dit Folk at være!
Lyn-Snar,
Soel-Klar,
Verdens Dommer!
Mild du kommer,
Fra det Høie,
Alles Knæ for dig sig bøie!