Lyset og Livet er Tvillinger bolde,
Døden alene kan skille dem ad!
Lyset fra Oven og Livet i Trolde
Kun til hinanden bær dødeligt Had,
For de tilhøre to fiendlige Riger,
Som i al Evighed Ingen forliger,
Himmel og Helved, med Sandhed og Løgn!
Lyset og Livet, som de er tilskue,
Mødes hver Morgen, naar Solen opstaaer,
Yndigst, naar høit under Himmelens Bue
Lærken sig svinger og Trillerne slaaer;
Rigtig herneden, som Glandsen og Varmen,
Mødes de dog kun i Menneske-Barmen,
Og paa de glødende Tunger i Mund!
Lyset og Livet, som trøster i Vaanden,
Det er Guds Naades det levende Ord,
Det er guddommelig Sønnen og Aanden,
Hjerternes Elsker og Trøster paa Jord,
Og hvad end Døden adskiller herneden,
De kun adskildtes Lang-Fredag forleden,
Kun da den Eenbaarne opgav sin Aand!
Lyset og Livet i Frelserens Kirke,
Som de giør Eet i Guds mundtlige Ord,
Tidlig opstod, for end sildig at virke,
Og med de glødende Tunger nedfoer!
Begge forener, som Glandsen og Varmen,
Faderens Aand nu i Menneske-Barmen,
Og paa de glødende Tunger i Mund!
Lyset og Livet, hvor Tungerne gløde,
Fødsels-Dag holde hver Uge paa Jord,
Søndag det var, de opstod fra de Døde,
Søndag det var, de med Aanden nedfoer,
Søndag det var, da de sammen paa Jorden
Vandred fra Østen i Vest og til Norden,
Lys-Dag og Liv-Dag er Ingen som Den!
Lyset og Livet, som Pennen og Munden,
Tit vel adskilles paa Jorderig end,
Men kun hvor Døden regierer i Grunden,
Trofaste Venner adskiller kun Den,
Ellers fuldkonstig, til Kirke-Bedriften,
Aanden som Eet bruger Røsten og Skriften,
Bringer saa Livet for Lyset i Daad!
Lyset og Livet, i Frelserens Kirke,
Mødes hver Søndag, som Tale og Sang!
Saa skal i Aanden med Præst sammenvirke
Menighed frit, uden Knur eller Tvang:
Lyset skal tale, med Livet for Øie,
Livet i Sangen skal Lyset ophøie;
Begge skal ære den levende Gud!
Lyset og Livet, i Dagene søgne,
Synes adskildte, men er det dog ei,
Læse og skrive med Livet for Øine,
Det lære Præster paa Bibelens Vei;
Vandre i Lyset, og lysende virke,
Det lære Alle i Frelserens Kirke,
Kiærligheds Aand er de Levendes Lys!
Lyset og Livet vi glade velsigne,
Ydmyg tilbede Guds Søn og Guds Aand,
Som os vil lære Gud-Fader at ligne,
Knytte til Ham med Fuldkommenheds Baand,
Lære med Kys og Formaninger milde,
Hvad der er Glandsens og Kræfternes Kilde:
Evigheds-Lyset i Kiærligheds Dyb!