Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

8 September 1783 - 2 September 1872 / Denmark

Luk op dit Borge-Led

Luk op dit Borge-Led,
Dit Øie, Christenhed!
Byd ind Guds Søn, din Næste,
Som ydmyg dig vil giæste!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Det var en Jule-Nat,
Da fødtes han saa brat,
Som Verden kan ei rumme,
I Stalden hos de Stumme!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
En Oxe derhos stod,
Den faldt ham flux til Fod,
Kun Asnet vil ei vige
For Gud fra Himmerige!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Stor Kiærlighed dig drog,
Du Aaget dig paatog,
Og for vor Last og Brøde
Udgiød dit Blod det røde!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Til Christi Fødsels-Fest
Bered dig paa den Giæst,
Saa ei din Jul udbære
Skal han, hvem Engle ære!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Hans Vugge er en Barm,
Af Kiærligheden varm,
Det Svøb, han i vil sove,
Er Hjertets Tro og Love!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Hans Kammer-Dør med Pind,
Det er et ærligt Sind!
Hans Silke-Overklæde,
Det er vor Jule-Glæde!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
End blive ei forgiæt
Hans Konge-Lov og Ret,
Med Lovsangs-Toner søde
At kommes brat imøde!
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Os Engle-Chorets Lyd
Forkynder Himlens Fryd;
Maae da ei meget mere
Vi Syndere hovere:
Velkommen, Jesus lille!
For os du fødes vilde!
Nu i al Evighed,
I Himmeriges Fred,
Vi juble vil og sjunge,
Med Hjerte, Mund og Tunge:
Tak skee dig, Jesus milde!
Som blev for os den Lille!
122 Total read