Lille Guds Barn! hvad skader dig?
Tænk paa din Fader i Himmerig!
Han er saa rig, Han er saa god,
Ingen kan staae Hans Magt imod.
O Gud ske Lov!

Føden og Klæden, Huus og Hjem,
Skulde Guds Børn gaae vild om dem?
Mennesket lever af Guds Ord,
Hjemme har Børn, hvor Fader boer.
O Gud ske Lov!

Fuglen i Skov, paa Mark og Fjeld,
Synger i Gry og saa i Kveld,
Sover saa sødt paa Kampesteen,
Som under Tag paa Kvist og Green.
O Gud ske Lov!

Ikke den pløjer eller saaer,
Lægger ei op fra Aar til Aar,
Dog hvor Bønder af Hunger døe,
Finder den lille Fugl et Frø.
O Gud ske Lov!

Yndig er Blomsten klædt og boldt,
Deiligst at se paa Fjeldet goldt,
Ikke den spinder, ei den syer,
Dronning er dog dens Dragt for dyr!
O Gud ske Lov!

Blomst kommer op, og Blomst gaaer ud,
Hvad er vel den for Himlens Gud
Noget at regne mod de Smaae,
Som for Hans Aasyn evig staae!
O Gud ske Lov!

Lille Guds Barn i Verden her!
Hold dig da til din Fader nær!
Spørg om Hans Magt og Kjærlighed!
Stol kun paa Ham og hvil i Fred!
O Gud ske Lov!

Føden og Klæden nok du faaer
Af Ham imorgen som igaar.
Og naar Hans Sol for dig gaaer ned,
Arver du al Hans Herlighed.
O Gud ske Lov!