Der sad en Drot ved Eufrats Rand
I Jesu Christi Dage,
Han eied kun et lille Land
Og bar paa Sygdoms-Plage,
Men Konge-Hjertet eiegodt
Sad høiere hos ingen Drot,
Undtagen hos Vorherre!
Kong Agger i Edessa-By,
Som var hans Konge-Sæde,
Han hørde den Eenbaarnes Ry,
Og det med Hjertens-Glæde,
Hans Roes, som vidste gyldne Raad
For hver en Sot, for Suk og Graad,
Det gjorde godt altsammen.
Til Jødeland da skikked ud,
Med Brev og Seigl tillige,
Kong Agger sine visse Bud,
Stor-Mesteren at sige:
Kong Agger troer, du er Guds Søn,
Han skikker Bud og beder Bøn,
Som det sig bør, derefter.
Han ydmyg bad Vorherre om,
Han vilde sig umage
Af Kiærlighed med Lægedom
For Kongens Sygdoms-Plage,
Og siden, om han syndes saa,
Sin Bopæl i hans Stad opslaae
Som Kongens Ven med Ære.

Vorherre hørde mildt derpaa
Og skikked Bud tilbage:
Troer du paa mig, du aldrig saae,
Hilsæl dig alle Dage!
Og sandt er det, jeg kom til Jord,
At troes bedst paa mine Ord
Af dem, der seer mig ikke!

Det er min Lyst, det er mit Kald.
Hvortil jeg mig lod sende,
Min her begyndte Gierning al
At fremme og fuldende;
Men naar jeg tager hjem igien,
Jeg sender dig en fuldtro Ven
Med Lægedom til Livet!
Og da Vorherre, paa sit Ord
Opstanden fra de Døde,
Forherliget til Himmels foer,
Med Jordens Førstegrøde,
Thaddæus vandred paa sin Fod
Til Byen ved den store Flod,
Paa Jesu Christi Vegne.
Han hilste Kongen fra sin Drot,
Borttog hans Sygdoms-Plage,
Og talde 'Livets Ord' saa godt
De lange Sommerdage,
At ved Vorherres 'Tro og Daab'
De fik Guds Fred og Livets Haab,
Som dertil laande Øre.
Ja, just det samme 'Troens Ord',
Som alle vi bekiende
Ved Aandens Bad, i Syd og Nord,
Og saa til Verdens Ende,
Fra Jordan til Edessa lød,
Om Herrens Guddom, Kors og Død,
Opstandelsen og Dommen!
Det er en yndig lille Fugl
Fra Troens Barne-Dage,
Ved Eufrat klækket ud i Skjul,
Og skrinlagt i en Sage;
Men lev nu paa vor Tunge op,
Du lille Fugl! Til Bjergets Top
Flyv frit i Jesus-Navnet!